I børnehaven, eller måske før, sang du om de 28 bogstaver i abc-sangen. Melodien er gammel og verdenskendt.
I det musikalske alfabet kan du i første omgang nøjes med de første 7 bogstaver.
A-B-C-D-E-F-G
Herfra bevæger vi os sammen ud i musikkens grundlæggende alfabet, som mest af alt er huske-arbejde. Hvis du husker det du lærer i denne lektion, vil det blive både nemmere og sjovere, når du skal i gang med sammenspil med din klasse.
Musikken har valgt at bytte lidt om på det hele, så den tager vi med det samme. i Stedet for at starte med A, så starter musikalfabetet med C, og A og B kommer bagerst i rækken. Sådan her:
C-D-E-F-G-A-B
Altså 7 toner i alfabetet, hvorefter den 8 tone er et nyt C, men dog en lidt anden version end den første C. Denne tone C, er nemlig en oktav højere. Men altså stadigt et C !
Forklaringen er at et C højere har netop et dobbelt så høj frekvens som den forrige. Vores A svinger med 440 Hz, så et A højere svinger med 880 Hz. (Du kan se mere om frekvens i “fysikken i musikken del 2”.)
7 toner, og så starter vi forfra. Når så vi kommer til B, så begynder C igen og så videre.
det her gælder for alle instrumenter, men på de fleste instrumenter er det slet ikke til lige at se.
På andre instrumenter kan tonesystemet se lidt rodet ud, men det er de ikke, når man lige har fundet systemet. Så det er altså lettest og hurtigst at lære musikalfabetet med klaver-tangenterne.
Gå til "Lyttelære" - Høj og lav.
Du er ikke blevet præsenteret for de sorte tangenter endnu, men de er altså lige så vigtige som de hvide. I første omgang kan de bruges til hurtigt at finde de hvide tangenter man har brug for.
Over de syv hvide tangenter er der 5 sorte tangenter. De første 2 sorte tangenter sidder tæt. Så er der et lille mellemrum og så ser du, at de næste 3 sorte tangenter sidder tæt sammen.
Det er simpelthen mønsteret som du skal huske. 2 sorte og 3 sorte. Hele vejen ned ad klaveret. C er altid lige til venstre for den første sorte i den lille gruppe med 2.
På den måde har de alle de andre hvide tangenter også en fast plads i forhold til de sorte.
Spiller man på de hvide tangenter fra et c til c’et højere, får du det vi kalder en c-dur-skala. Lyt til videoen og hør en skala. Spil selv med på klaveret herunder. (virker ikke på mindre enheder)
Prøv bagefter på klaveret, at lave en ændring i skalaen. så du spiller en sort i stedet for en af de hvide.
Overvej lige om det lød godt
De sorte tangenter har også navne. Man sætter “is” bagefter den hvide tangent, der ligger lige før. Så første sorte tangent ligger lige efter C. Så skal der altså “is” bagefter. Så hedder den sorte tone altså Cis. Den næste sorte ligger lige efter D og hedder derfor Dis.
De 5 sorte tangenter har altså navnene:
Cis Dis Fis Gis Ais
Faktisk kan du let lave en melodi selv, alene på de sorte. Prøv det.
Der er ikke mange, der uden videre kan huske alle navnene på tangenterne, men for de fleste går det forbavsende hurtig at lære, hvis man øver og måske også begynder at spille musik sammen med andre.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes